Kære dagbog

Kære dagbog,

Jeg er sønderknust. Jeg har netop slettet tre sider, som jeg har brugt uger på at skrive. Det føles som om, at jeg har mistet en del af mig selv.

Jeg satte mig med en kop te for at læse dem igennem igen, men jo mere jeg læste, desto mere frustreret blev jeg. Så jeg tog en dyb indånding og trykkede på delete-knappen.

Nu sidder jeg her og føler mig tom. Jeg ved, at det var det rigtige at gøre, men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de spilte timer.

Men måske er det en ny begyndelse.

I morgen er en ny dag, og jeg må tro på, at inspirationen vil komme tilbage.

I dag har jeg reflekteret over uroen i verden. Det gør mig nervøs kan jeg mærke. Men selv i de sværeste tider kan små handlinger af venlighed og medfølelse have en stor indvirkning. Når vi hjælper vores naboer, støtter lokale initiativer eller bare viser forståelse for dem, der er forskellige fra os, bidrager vi til at skabe en kultur af fred. Hver lille handling tæller, og det er netop disse øjeblikke, der kan inspirere andre til at gøre det samme.

Kære dagbog

Når natten falder på, og månen kaster sit kolde lys over den sneklædte verden, føles det som om, at sneenglene vågner til live. De beskytter natten og skaber en stemning af fortryllelse, der får selv de mest hjertekolde sjæle til at smile. Sneengle på himlen minder os om, at der altid er skønhed at finde, selv i de koldeste og mest stille tider.

På arbejdet var der en særlig atmosfære i dag. Mine kolleger og jeg arbejdede sammen om et projekt, og der var en god energi i rummet. Jeg føler mig virkelig heldig at være en del af et team, der støtter hinanden og deler både udfordringer og sejre. Jeg satte stor pris på den hjælp, jeg fik fra en kollega, som tog sig tid til at give mig feedback på mit arbejde. Det mindede mig om, hvor vigtigt det er at have mennesker omkring sig, som ønsker at se én lykkes.