top of page

Boganmeldelse. Den skjulte skønhed.

Titel: Den skjulte skønhed

Forfatter: Lucinda Riley

Udgivet: 2024




En Riley roman, der får læseren til at holde pusten gennem elementer af forbudt kærlighed, hævn og drab. Vi følger den unge skønhed Leah, der er opvokset i Yorkshire, hvor hendes mor tjener hos den indflydelsesrige Delancey-familie.


Den unge skønheds liv tager en pludselig drejning, da hun hvirvels ind i modelbranchen og skaber et liv i luksus som førende fotomodel på catwalken i Milan, London og New York, langt fra Yorkshire og Delancey familiens tvivlsomme familiemedlemmer.

 

På gådefuld vis er Leahs liv forbundet til en frygtelig historie fra Anden verdenskrig. Misbrug og raceforfølgelse har fulgt denne familie, der fortsat kæmper for at frigøre sig fra fortiden.


Riley har formået at væve det varme og vidunderlige sammen med alt det grufulde, der findes i mennesket. Med sine dybe karakterer og plotlinjer fyldt med overraskelser, vil denne roman finde sin plads på reolen, og forblive en relevant historie for fremtidige generationer.




Comentários


bottom of page